Bog

Den evige flugt

Af (
1994
)

Anmeldelse

Den evige flugt af Kjeld Koplev

01 aug.05
Skribent

”Der er en underlig spænding i luften, både Miriam og jeg er rastløse… Donde spiller pludselig ’My jiddischer mamme’… Miriam giver sig til at græde. Og vi har begge sikkert på fornemmelsen at hårde tider er i anmarch. Specielt for os jøder. Fremtiden tegner ikke for lys. Det bliver spændende at se, hvad den byder på.”

 

Anbefalet af bibliotekar Stine Juhl Hall, Hillerød Bibliotek

Lån bogen på Bibliotek.dk

Så er stemningen sat! Og historien om en ung, jødisk, anonym mand, der tvinges til at tage så mange beslutninger mod sin vilje, folder sig ud til en tavs lidelseshistorie. Bogen er skrevet i dagbogsindførelser og beskriver en mand på evig flugt. Flugten fra nazisterne er den umiddelbare røde tråd i mandens liv i årene 1940 til 1945, men han flygter også fra sorgen, fra familien, fra minderne.

Vi følger manden gennem hans hustrus død, kærlighedsforholdet til kollegaen Karen, fornuftsægteskabet med jødiske Ester, flugten til Sverige, det trivielle og opslidende flygtningeliv og efterkrigstiden i Danmark, hvor ingen har brug for ham.

Kærlighedsforholdet til Karen er afgørende for forståelsen af mandens følelsesliv. På den ene side lever han sig fuldstændigt ind i kærligheden, og på den anden side kæmper han ikke nok for at holde på den ægte kærlighed; han lader sig, som en gennemsigtig vandmand, drive rundt i familiens ønske-strøm. Hvorfor er han ikke mere stærk?

Bogen viser et billede af en mand og et folk, der er vant til flugten. Flugten medfører, at følelseslivet er som pakket ind i vat. Følelserne er inderlige og smertefulde, men altid så subtile og undertrykte, at man som læser bliver i tvivl om deres oprigtighed. Denne tvivl gør bogen utroligt nærværende og udfordrende at læse.

Som læser bliver man ført ind i et liv præget af en altid tilstedeværende frygt for at skulle bryde op, og man forstår, hvor nedslidende det må være aldrig at kunne slå rødder. Disse følelser er meget elegant skildret og giver derfor en god læseoplevelse.


Aschehoug, 1994. 194 sider

Bogdetaljer

Forlag
Aschehoug
Faustnummer
20586192
ISBN
9788711110447
Antal sider
194

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer