Bog

Den der sår vind

Af (
2017
)

Anmeldelse

Den der sår vind af Nele Neuhaus

28 jun.17

Et vindmølleprojekt er på tegnebrættet i en lille tyske by, og et dødsfald sætter sindene i kog. Spændende og aktuel krimi, der dog kunne tåle en opstramning.

På vindmøllefabrikken falder nattevagten ned af trappen og dør. Alt ser tilforladeligt ud, men noget peger på, at han blev skubbet. En efterforskning sættes i gang ledet af Pia Kirchno og Oliver von Bodenstein, som vi kender fra Snehvide skal dø.

Der er mange i byen som har interesse for projektet. En gruppe af modstandere forsøger at sabotere opsætningen af vindmøllerne, mens vindmøllefirmaet tager ufine metoder i brug. I mellemtiden er der stor furore i den lille by, især da endnu én mister livet i kampens hede. Kirchno og co. står med en vanskelig sag, som har to sider. På den ene side er der miljøet, som skal beskyttes og skånes. På den anden sidder er der den økonomiske gevinst. Der er mange forskellige interesser, som gør sagen lang og vanskelig at opklare.

Neuhaus laver nogle fremragende personbeskrivelser, som giver rigtig god indsigt i personernes tanker og handlinger. Særligt formanden for ”Antimølleforeningen” er godt beskrevet og også hovedpersonen Pia Kirchno. Forfatteren har meget på hjerte. Miljøbeskyttelse, idealisme og pengebegærlighed er blot nogen af de temaer, som bogen kredser om. Den er aktuel i en tid, hvor debatten om klima og miljø er i højsædet.

Romanen er anden bog på dansk af Neuhaus. Det er et interessant plot, men der er mange personer og hændelser at holde styr på. Jeg synes, den med fordel kunne være skrevet på færre sider. Krimihistorien er dog spændende, og bogen er rigtig fin som sommerlæsning.

Bogdetaljer

Forlag
People's Press
Oversætter
Jacob Jonia
Faustnummer
53204082
ISBN
9788771374988
Antal sider
283

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
fre, 21/09/2018 - 21:49

Helt sikkert en interessant bog, hvor man møder mange spændende karakterer. Den kan være lidt langtrukken, men alt i alt en positiv oplevelse og en bog jeg godt kan anbefale.