Bog

Dage med far

Af (
2007
)

Anmeldelse

Dage med far af Daniel Möllberg

01 mar.10

En varm og humoristisk fortælling om det første år efter en skilsmisse, set fra en mands synspunkt.

Alexander – Alex mellem venner – har taget tørnen med at gå hjemme og studere, mens børnene var små, og konen gjorde karriere. Nu er børnene blevet børnehaveklar, Alex er blevet færdig med sit studie til datalog og it-boblen bristet, hvilket resulterer i nul job til Alex og større og større frustration på hjemmefronten.

Beskyldningerne flyver i luften på helt klassisk vis bare med omvendt fortegn. Beslutningen er uundgåelig, og Alex og Sofia flytter fra hinanden.

For Alex begynder nu ”rottens år” i bogstaveligste forstand. En kamp for at få ”fardagene” med sine to drenge til at være en succes trods rottedage, hvor han må kæmpe med job, økonomi, bolig og søvnløshed.

Bogen må siges at være selvbiografisk, da forfatteren Daniel Möllberg selv var igennem en lignende oplevelse for nogle år siden. Stilen veksler mellem jeg-fortæller og en lettere debatterende tone med refleksioner over de mange forhold, tilværelsen byder os. Disse er ofte eksemplificeret med små lister som i Nick Hornbys ” High fidelity”, og på mange måder ligner disse to bøger hinanden.

I stil, men så sandelig også i den humoristiske tone, som for begge bøgers vedkommende er som en rød tråd igennem hele fortællingen. Især jagten på en ny bolig, som en noget suspekt rockerlignende type hjælper til med, bringer smilet frem på læberne.

Bogen er oplagt til fædre og eksmænd i lignende situation, men vi kvinder kan så sandelig også få noget ud af denne skildring fra den anden side af skyttegraven.

Bogdetaljer

Forlag
Bazar
Oversætter
François-Eric Grodin
Faustnummer
26928818
ISBN
9788776040970
Antal sider
262

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer