Bog

Besøgstid

Af (
2007
)

Anmeldelse

Besøgstid af Henrik Nordbrandt

13 aug.07

Denne blandede digtsamling indeholder blandt andre digte, der er eksempler på, hvilke stærkt forførende midler Henrik Nordbrandt tager i brug for at få folk til at holde af poesi.

I Henrik Nordbrandts digtsamling "Besøgstid" - den første fra hans hånd i tre år - finder du alt lige fra digte om Sverige og Nils Holgersen til begrebet narrefisse. Kvaliteten af digtene er ligeså svingende og varierende som de temaer der tyes til og de forskellige poetiske spasmer der holdes frem.  

I digtsamlingen finder man endda en håndfuld haiku-digte, en programerklæring, en "huskeseddel" og en "selvbiografi i tre afsnit". Foruden det orientalske i haiku-tendensen bevæger vi os i "Besøgstid" fra Danmark henover Sverige til Barndommens By, San Sebastian og Dødsriget.

Overraskende nok når vi kun lige en enkelt afstikker til Istanbul i det særdeles fine digt "Cihangir". Cihangir er en tyrkisk fællesbetegnelse for Osmanniske sultaner og betyder "erobrer" – en person der bemægtiger sig et stort stykke af omverdenen.

Hvis Henrik Nordbrandt ellers kender sin besøgstid ret, og det tyder de mange imponerende anmeldelser digtsamlingen har fået på at han gør, så stadfæster Nordbrandt med dette værk et vellykket erobringstogt i nye afkroge af verden og i poesiens landskab. Døden er alle vegne og alle steder, men det er poesien da også. Og så er digteren jo nødt til også at være det:

SELVBIOGRAFI I TRE AFSNIT

1.
Aldrig

2.
Mere

3.
Hjem

Det fulde udbytte af tre ord er et typisk eksempel på hvordan digteren digter sig selv ind i fortællingen. Sådanne digte gør Besøgelsestid værdig til anbefaling - trods dødvægt. 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
26760879
ISBN
9788702060003
Antal sider
52

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer