Agurkerne kvækker

Under sidste sommers bagende sol gør F.P. Jac op med sit livs hedeslag og højtryk – og digtsamlingen er fyldt med lindring.

Der er heldigvis meget, der kan lindre en digter, hvis sanser i varmen er så meget op at køre, at han kan forstå, hvad agurkerne kvækker – den beroligende, klartseende hverdagspoesi, men også tabletter, whisky og snaps, Bob Dylan og Ray Davies, smørrebrød og porter… og ikke mindst morgenkaffen inden solen bliver skarp.

"Agurkerne kvækker" om alt fra magiske musikoplevelser og mangfoldige middage til den mere end midaldrende mands melankolske minder.

Her viser F.P. Jac atter en gang, at han har dygtiggjort sig udi erindringens kunst – og i denne digtsamling erindrer digteren med hele sit overophedede huske- og sanseapparat. Læseren får noget at smage på, og det smager af mere end bare agurk. Øjebliksbilleder flettes behændigt ind i minderne og en hyldest til en gammel ven er der også lige tid til.

Læseren er ved Jac's side. Man bekymrer sig med ham, tager en lille én med ham, mindes gode gamle dage med ham og iagttager den underlige og vidunderlige hverdag sammen med ham. Sammen kigger man sig i spejlet og smiler på trods af det hele, mens der kvækkes løs i baggrunden, for sådan er det nu engang.

Digtene er skrevet med lune og ømhed, og der er flere lag i dem, end man umiddelbart vil ane. Det er lige dele finurlighed og præcision, der gør formuleringerne underholdende at læse, fordi der veksles mellem hjemmelavede typiske Jac'ske ord over poetisering af tidens gang til prosaiske hverdagsfraser, som alle kan være med i. Digteren spekulerer i forandringen, den nære helt konkrete forandring, og fortidens bittersøde nærvær.

Borgens Forlag, 2007, 78 sider.