Blog
Det skal jeg læse i ferien og til efteråret
Bogmarkedet spørger i løbet af sommeren folk fra bogbranchen om hvad de skal læse i sommerferien og hvad de ser frem til i den kommende bogsæson. Da de spurgte mig, gav jeg disse bud.
Jeg er allerede i gang med at læse Elena Ferrantes 'Min geniale veninde', første del af Napoli-serien, i forbindelse med at jeg skal med familien til Sicilien her i ferien. Romanen bringer mig i den grad i stemning til det italienske. Derudover er Inger Christensens Verden ønsker at se sig selv er et must. Tilbage i ’97 havde jeg den ære at holde oplæg på universitet med afsæt i mit speciale om Sommerfugledalen, mens hun selv var til stede. Efterfølgende sendte jeg specialet til hende, og hun kvitterede med et fint brev, som snart skal i glas og ramme! Måske sammen med det flotte tryk med de første linjer af Inger Christensens Alfabet, som jeg lige har fået i fødselsdagsgave.
Jeg vil også (gen)læse Herta Müller efter mødet med hende til litteraturfestivalen i Aarhus her i juni. Müller fortalte sjovt nok anekdoter fra sine møder med Inger Christensen, som da de købte taske og sko sammen i Rumænien! I bogen Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig har Müller i øvrigt dedikeret en halv side til Inger Christensen.
Desuden skal jeg læse de bøger jeg endnu ikke har læst, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, inden komitémødet i Stockholm i efteråret, hvor vinderen af årets pris skal vælges.
Til spørgsmålet om hvad jeg ser frem til i efterårets danske bogsæson, svarede jeg:
Jeg glæder mig til Ida Jessens selvstændige fortsættelse af den gribende Hvium-triologi, som uhyre præcist og sprogligt elegant undersøger forholdet mellem forældre og børn. Ikke mindst forældres skyldfølelse over for deres børn.
’Vi er er brødre’ af Iben Mondrup ser jeg også frem til at læse. Mondrup formår virkelig at beskrive, hvordan relationerne i en familien hele tiden forskydes, senest i den nærmest kalejdoskopisk komponerede familiehistorie Karensminde. Den nye roman går tilbage i tiden og fortæller farens historien; den far, som vi kender fra Godhavn og Karensminde.
Jeg venter også spændt på Karen Fastrup kommende roman ’Hungerhjerte’ og Mathilde Walter Clarks ’Lone Star’. Begge romaner er skrevet med afsæt i egen historie om henholdsvis psykisk sygdom og forholdet til faren. De er således en del af tendensen med at stadig flere forfattere bruger autofiktive elementer i deres romaner. Jeg glæder mig også til at læse Mererete Pryds Helles kommende roman 'Vi kunne alt', efterfølgeren til hendes populære slægtsroman Folkets skønhed, der også er inspireret af forfatterens egen historie.
Morten Ramsland, som er en af vores stærke historiefortællere, er snart romanaktuel, og den er også et ’must read’ i efteråret ligesom Caspar Erics nye digtsamling, og Dorthe Nors' novellesamling 'Kort over Canada'. Nors har sans for både det sorte og det humoristiske, og jeg var meget begejstret for hendes noveller i samlingen Kantslag.
Derudover glæder jeg mig til det skæve, uforudsigelige og eksperimentende. Jeg er med i juryen for Munch Christensens debutantpris og læser dermed de mange, lovende debutanter. Netop debutanterne overrumpler os ofte med nye måder at skrive og sige tingene på og kan dermed give os et nyt blik på os selv og den verden, vi lever i.”
Indlægget er en let redigeret udgave af interviewet i Bogmarkedet den 9. juli 2017.
Bogmarkedet spørger i løbet af sommeren folk fra bogbranchen om hvad de skal læse i sommerferien og hvad de ser frem til i den kommende bogsæson. Da de spurgte mig, gav jeg disse bud.
Jeg er allerede i gang med at læse Elena Ferrantes 'Min geniale veninde', første del af Napoli-serien, i forbindelse med at jeg skal med familien til Sicilien her i ferien. Romanen bringer mig i den grad i stemning til det italienske. Derudover er Inger Christensens Verden ønsker at se sig selv er et must. Tilbage i ’97 havde jeg den ære at holde oplæg på universitet med afsæt i mit speciale om Sommerfugledalen, mens hun selv var til stede. Efterfølgende sendte jeg specialet til hende, og hun kvitterede med et fint brev, som snart skal i glas og ramme! Måske sammen med det flotte tryk med de første linjer af Inger Christensens Alfabet, som jeg lige har fået i fødselsdagsgave.
Jeg vil også (gen)læse Herta Müller efter mødet med hende til litteraturfestivalen i Aarhus her i juni. Müller fortalte sjovt nok anekdoter fra sine møder med Inger Christensen, som da de købte taske og sko sammen i Rumænien! I bogen Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig har Müller i øvrigt dedikeret en halv side til Inger Christensen.
Desuden skal jeg læse de bøger jeg endnu ikke har læst, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, inden komitémødet i Stockholm i efteråret, hvor vinderen af årets pris skal vælges.
Til spørgsmålet om hvad jeg ser frem til i efterårets danske bogsæson, svarede jeg:
Jeg glæder mig til Ida Jessens selvstændige fortsættelse af den gribende Hvium-triologi, som uhyre præcist og sprogligt elegant undersøger forholdet mellem forældre og børn. Ikke mindst forældres skyldfølelse over for deres børn.
’Vi er er brødre’ af Iben Mondrup ser jeg også frem til at læse. Mondrup formår virkelig at beskrive, hvordan relationerne i en familien hele tiden forskydes, senest i den nærmest kalejdoskopisk komponerede familiehistorie Karensminde. Den nye roman går tilbage i tiden og fortæller farens historien; den far, som vi kender fra Godhavn og Karensminde.
Jeg venter også spændt på Karen Fastrup kommende roman ’Hungerhjerte’ og Mathilde Walter Clarks ’Lone Star’. Begge romaner er skrevet med afsæt i egen historie om henholdsvis psykisk sygdom og forholdet til faren. De er således en del af tendensen med at stadig flere forfattere bruger autofiktive elementer i deres romaner. Jeg glæder mig også til at læse Mererete Pryds Helles kommende roman 'Vi kunne alt', efterfølgeren til hendes populære slægtsroman Folkets skønhed, der også er inspireret af forfatterens egen historie.
Morten Ramsland, som er en af vores stærke historiefortællere, er snart romanaktuel, og den er også et ’must read’ i efteråret ligesom Caspar Erics nye digtsamling, og Dorthe Nors' novellesamling 'Kort over Canada'. Nors har sans for både det sorte og det humoristiske, og jeg var meget begejstret for hendes noveller i samlingen Kantslag.
Derudover glæder jeg mig til det skæve, uforudsigelige og eksperimentende. Jeg er med i juryen for Munch Christensens debutantpris og læser dermed de mange, lovende debutanter. Netop debutanterne overrumpler os ofte med nye måder at skrive og sige tingene på og kan dermed give os et nyt blik på os selv og den verden, vi lever i.”
Indlægget er en let redigeret udgave af interviewet i Bogmarkedet den 9. juli 2017.
Kommentarer