Anmeldelse
Meditationernes bog
Meditationernes bog
Af Azhong
Forlaget Poesiens Hus Rosette
I serien Poesiens Hus Bibliotek
2013
85 sider
Den kinesiske digter Li Younzhong (f. 1959), bedre kendt under pseudonymet Azhong, skildrer sin egen sansemæssige erfaring og 1.351 milliarder menneskers fælles fortid.
Igennem 1980'erne og 90'erne redigerede Azhong flere litterære undergrundstidsskrifter, heriblandt Vinden fra alle retninger, Kultur og moral og Subkulturens uafsluttede skrifter. Azhong har tidligere udgivet ”ulovlige” tekster i sit hjemland og først i 2007 kunne han publicere sit første legale værk At forhøre sjælen. Meditationernes bog blev offentliggjort 2012, i tidsskriftet Det frie ord.
I denne oversættelse af Meditationernes bog kan man opleve ni digtsuiter på både dansk og kinesisk. Selvom det sikkert er meget få danske læsere forundt, at opleve lyrikken på originalsproget, er tilstedeværelsen af de kinesiske vers ikke desto mindre berigende for læseren. For de fleste af os vil de kinesiske tegn, der står side om side med vore velkendte bogstaver, blot være billeder. Billeder af et sprog vi genkender udseendet af, men ikke kan afkode. Billeder der minder læseren om, at digtene knytter sig til en historie og en kultur der ligger meget langt fra vores egen. Det visuelle udtryk giver en fornemmelse af både nærvær og distance, magi og autencitet, blottet og alligevel hemmeligt. Det bevirker at man som læser bliver meget opsat på læse og forstå. Derudover er den grafiske konstruktion medvirkende til at læseren husker på, at vi her har at gøre med en oversættelse. Den kinesiske digter Jimbut, (alias Jun Feng der pt. er aktuel med skuespillet Gud bevare nydanskerne) der er bosiddende i Danmark, finder i samarbejde med dramaturg og skribent Gritt Uldall-Jessen en vellykket dansk form til det kinesiske udtryk.
Azhongs digte beskæftiger sig med eksistentielle, historiske og politiske problemstillinger. Det kan måske lyde som en træg omgang, men Azhong formår at gøre oplevelsen fjerlet. Disse meget alvorstunge tanker om menneskets plads i tid og rum, subjektets rolle i forhold til omverdenen og nationens forvandling, står som korte og forenklede fragmenter. Digtsamlingen er derfor ganske letlæselig og det anbefales at man læser værket igennem flere gange.
I Azhongs lyrik er der en tæt sammenhæng imellem det talende jeg og den verden det bevæger sig i. Oplevelsen af systemtvang, politisk konformitet, korruption og censur, trænger helt ind i kroppen på digteren. Kroppens forvandling, hvordan den ældes og dør, er tæt forbundet med billedet af Azhongs Kina. Den 'ydre', nationale historie bliver således til en 'indre', personlig fortælling. På den måde etableres en naturlig kronologisk orden i de små vers, der lader kroppen forvandle, årstidernes gang og den historiske situation spejler sig i hinanden. Azhong tegner nærbilleder af en virkelighed fortættet af faner i geled, politiske ikoner og propaganda. Men det er også en personlig fortælling om oprør, forvandling og forandring. Digtene en illustration af digterens tro på den frihed kunsten repræsenterer og friheden til at repræsentere kunsten:
Fra kapitlet Fantasiens Beruselse (side 26-35)
På stranden ved det sorte hav
bærer jeg på et oprør, der er helt sit eget
tabet af frihed
som endelig bliver fundet
på bitterhedens brede mark
Min egen rejseerfaring med Kina strækker sig fra det overdådige Beijing til ørkenen og bjergene i udkanten af Tibet. Igennem et orgie af risterasser og millionbyer, til det sydkinesiske øhav og videre ud mod Shanghais blå silhuet. Kina blev for mig altid ved med at være fremmed. At møde systemet var som at stå for en lukket dør uden håndtag og jeg fandt aldrig ud af, hvad der var på den anden side. Foran denne dør står ikke kun jeg, men også den almindelige kineser venter utålmodigt på at blive lukket ind. Mødet med Kina og menneskene der bor der, er naturligvis forskellig hver gang. Men jeg vil alligevel mene, at uanset hvor man kommer frem står det klart, at systemets ideologiske grundprincipper kommer før mennesket. At bevæge sig igennem Kina er som en tidsrejse, hvor fortiden findes i små lommer langs virkeligheden. Sådan er det også at læse Azhongs digte. Vi bæres på poesiens stærke vinger igennem historien, og ikke kun digterens historie, men hele folkets.
Meditationernes bog lader fortiden give ekko, og Azhong hæfter sig ved bestemte historiske begivenheder. Eksempelvis i dette digt (side 77) hvor digteren iscenesætter det velkendte foto fra Den Himmelske Freds Plads, Beijing 1989:
Det farveløse 1989
Den farveløse digter
bliver et mørkt koordinatsystem
i dunkle hypoteser
og flyver op
ved et stort brag fra stålrøret
Studenten foran en konvoj af tanks er blevet et billede på individets ensomme kamp mod systemet og skabte historien om massakren på de studenter der demonstrerede for folkelig medbestemmelse. Hvad der skete denne dag er stadig usikkert og dokumenter offentliggjort via Wikileaks fortæller en helt ny historie. Azhong skriver sig selv ind i historien – ind i myten og med disse digte åbner han døren på klem til det ellers lukkede Kina. Med læsningen af Meditationernes bog oplevede jeg for allerførste gang, at møde et Kina uden kaos, larm, kommunikationsproblemer og kulturskel. Jeg fik lov til at kigge derind, hvor jeg så ofte har måttet nøjes med at se på.
Via www.jimbut.com kan man blandt andet finde flere oversættelser af Azhongs digte.
Foto er lånt fra http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/june/4/newsid_2496000/2496277.stm
Meditationernes bog
Af Azhong
Forlaget Poesiens Hus Rosette
I serien Poesiens Hus Bibliotek
2013
85 sider
Den kinesiske digter Li Younzhong (f. 1959), bedre kendt under pseudonymet Azhong, skildrer sin egen sansemæssige erfaring og 1.351 milliarder menneskers fælles fortid.
Igennem 1980'erne og 90'erne redigerede Azhong flere litterære undergrundstidsskrifter, heriblandt Vinden fra alle retninger, Kultur og moral og Subkulturens uafsluttede skrifter. Azhong har tidligere udgivet ”ulovlige” tekster i sit hjemland og først i 2007 kunne han publicere sit første legale værk At forhøre sjælen. Meditationernes bog blev offentliggjort 2012, i tidsskriftet Det frie ord.
I denne oversættelse af Meditationernes bog kan man opleve ni digtsuiter på både dansk og kinesisk. Selvom det sikkert er meget få danske læsere forundt, at opleve lyrikken på originalsproget, er tilstedeværelsen af de kinesiske vers ikke desto mindre berigende for læseren. For de fleste af os vil de kinesiske tegn, der står side om side med vore velkendte bogstaver, blot være billeder. Billeder af et sprog vi genkender udseendet af, men ikke kan afkode. Billeder der minder læseren om, at digtene knytter sig til en historie og en kultur der ligger meget langt fra vores egen. Det visuelle udtryk giver en fornemmelse af både nærvær og distance, magi og autencitet, blottet og alligevel hemmeligt. Det bevirker at man som læser bliver meget opsat på læse og forstå. Derudover er den grafiske konstruktion medvirkende til at læseren husker på, at vi her har at gøre med en oversættelse. Den kinesiske digter Jimbut, (alias Jun Feng der pt. er aktuel med skuespillet Gud bevare nydanskerne) der er bosiddende i Danmark, finder i samarbejde med dramaturg og skribent Gritt Uldall-Jessen en vellykket dansk form til det kinesiske udtryk.
Azhongs digte beskæftiger sig med eksistentielle, historiske og politiske problemstillinger. Det kan måske lyde som en træg omgang, men Azhong formår at gøre oplevelsen fjerlet. Disse meget alvorstunge tanker om menneskets plads i tid og rum, subjektets rolle i forhold til omverdenen og nationens forvandling, står som korte og forenklede fragmenter. Digtsamlingen er derfor ganske letlæselig og det anbefales at man læser værket igennem flere gange.
I Azhongs lyrik er der en tæt sammenhæng imellem det talende jeg og den verden det bevæger sig i. Oplevelsen af systemtvang, politisk konformitet, korruption og censur, trænger helt ind i kroppen på digteren. Kroppens forvandling, hvordan den ældes og dør, er tæt forbundet med billedet af Azhongs Kina. Den 'ydre', nationale historie bliver således til en 'indre', personlig fortælling. På den måde etableres en naturlig kronologisk orden i de små vers, der lader kroppen forvandle, årstidernes gang og den historiske situation spejler sig i hinanden. Azhong tegner nærbilleder af en virkelighed fortættet af faner i geled, politiske ikoner og propaganda. Men det er også en personlig fortælling om oprør, forvandling og forandring. Digtene en illustration af digterens tro på den frihed kunsten repræsenterer og friheden til at repræsentere kunsten:
Fra kapitlet Fantasiens Beruselse (side 26-35)
På stranden ved det sorte hav
bærer jeg på et oprør, der er helt sit eget
tabet af frihed
som endelig bliver fundet
på bitterhedens brede mark
Min egen rejseerfaring med Kina strækker sig fra det overdådige Beijing til ørkenen og bjergene i udkanten af Tibet. Igennem et orgie af risterasser og millionbyer, til det sydkinesiske øhav og videre ud mod Shanghais blå silhuet. Kina blev for mig altid ved med at være fremmed. At møde systemet var som at stå for en lukket dør uden håndtag og jeg fandt aldrig ud af, hvad der var på den anden side. Foran denne dør står ikke kun jeg, men også den almindelige kineser venter utålmodigt på at blive lukket ind. Mødet med Kina og menneskene der bor der, er naturligvis forskellig hver gang. Men jeg vil alligevel mene, at uanset hvor man kommer frem står det klart, at systemets ideologiske grundprincipper kommer før mennesket. At bevæge sig igennem Kina er som en tidsrejse, hvor fortiden findes i små lommer langs virkeligheden. Sådan er det også at læse Azhongs digte. Vi bæres på poesiens stærke vinger igennem historien, og ikke kun digterens historie, men hele folkets.
Meditationernes bog lader fortiden give ekko, og Azhong hæfter sig ved bestemte historiske begivenheder. Eksempelvis i dette digt (side 77) hvor digteren iscenesætter det velkendte foto fra Den Himmelske Freds Plads, Beijing 1989:
Det farveløse 1989
Den farveløse digter
bliver et mørkt koordinatsystem
i dunkle hypoteser
og flyver op
ved et stort brag fra stålrøret
Studenten foran en konvoj af tanks er blevet et billede på individets ensomme kamp mod systemet og skabte historien om massakren på de studenter der demonstrerede for folkelig medbestemmelse. Hvad der skete denne dag er stadig usikkert og dokumenter offentliggjort via Wikileaks fortæller en helt ny historie. Azhong skriver sig selv ind i historien – ind i myten og med disse digte åbner han døren på klem til det ellers lukkede Kina. Med læsningen af Meditationernes bog oplevede jeg for allerførste gang, at møde et Kina uden kaos, larm, kommunikationsproblemer og kulturskel. Jeg fik lov til at kigge derind, hvor jeg så ofte har måttet nøjes med at se på.
Via www.jimbut.com kan man blandt andet finde flere oversættelser af Azhongs digte.
Foto er lånt fra http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/june/4/newsid_2496000/2496277.stm
Kommentarer