Anmeldelse
Liebhaverne: skuespil af Nikoline Werdelin
Et skarpt portræt af 1990´ernes forbruger-generation og deres iscenesættelse af ”det perfekte liv”
To ægtepar, Karen og Otto og Helene og Peter og deres singleveninde Kiki skal mødes til middag. Det ene par, Karen og Otto, har igennem hele stykket en grotesk dialog kørende, hvor de siger de mest modbydelige ting til hinanden.
Det andet par, Helene og Peter, har lige fundet drømmehuset i Hellerup. Helene har skrevet under og er i gang med at planlægge indretningen. Hun snakker meget om et rigtig ”downstairs” køkken med AGA-komfur og have med Lady Chatterley-roser. Peter har endnu ikke skrevet under. Han er nemlig forelsket….
Helene har ikke opdaget, at hendes mand er lidt fraværende. Hun sidder og snakker om, hvor farligt det er for samfundet, hvis alt for mange lever alene, hvor vigtig familien er.
Kiki, der lever alene og ikke tør binde sig, må hele tiden stå for skud for Helenes skråsikre meninger om parforhold.
Middagen ender med, at Peter fortæller Helene, at han ikke har skrevet under og spørger hende, om ikke de kan snakke videre derhjemme. De tager hjem, og Helenes lidt usikre ”..øh..nu må vi jo lige gi´ Karen og Otto fornemmelsen af, at vi ikke ligefrem skal skilles….hahaha” bliver hængende i luften.
Helene og Peter bliver skilt, og Helenes verden styrter i grus, for hvem er hun nu. Hun plejer at være ”typen, man gifter sig med”, og nu er hun pludselig alene. Det bliver ikke bedre, da hun finder ud af, hvem det er, Peter er forelsket i.
”Liebhaverne” er Nikoline Werdelins gennembrud som dramatiker. En livsstilskomedie med triste undertoner, hvor 1990´er-generationens unge og smarte, der er så gode til at iscenesætte de ydre ting, viser sig at være så dårlige til de indre.
Nikoline Werdelins replikker er ætsende grumme og morsomme, og stykket er i det helt taget velfortalt med ironi, vid og bid!!
Munksgaard/Rosinante, 1997. 96 sider
Et skarpt portræt af 1990´ernes forbruger-generation og deres iscenesættelse af ”det perfekte liv”
To ægtepar, Karen og Otto og Helene og Peter og deres singleveninde Kiki skal mødes til middag. Det ene par, Karen og Otto, har igennem hele stykket en grotesk dialog kørende, hvor de siger de mest modbydelige ting til hinanden.
Det andet par, Helene og Peter, har lige fundet drømmehuset i Hellerup. Helene har skrevet under og er i gang med at planlægge indretningen. Hun snakker meget om et rigtig ”downstairs” køkken med AGA-komfur og have med Lady Chatterley-roser. Peter har endnu ikke skrevet under. Han er nemlig forelsket….
Helene har ikke opdaget, at hendes mand er lidt fraværende. Hun sidder og snakker om, hvor farligt det er for samfundet, hvis alt for mange lever alene, hvor vigtig familien er.
Kiki, der lever alene og ikke tør binde sig, må hele tiden stå for skud for Helenes skråsikre meninger om parforhold.
Middagen ender med, at Peter fortæller Helene, at han ikke har skrevet under og spørger hende, om ikke de kan snakke videre derhjemme. De tager hjem, og Helenes lidt usikre ”..øh..nu må vi jo lige gi´ Karen og Otto fornemmelsen af, at vi ikke ligefrem skal skilles….hahaha” bliver hængende i luften.
Helene og Peter bliver skilt, og Helenes verden styrter i grus, for hvem er hun nu. Hun plejer at være ”typen, man gifter sig med”, og nu er hun pludselig alene. Det bliver ikke bedre, da hun finder ud af, hvem det er, Peter er forelsket i.
”Liebhaverne” er Nikoline Werdelins gennembrud som dramatiker. En livsstilskomedie med triste undertoner, hvor 1990´er-generationens unge og smarte, der er så gode til at iscenesætte de ydre ting, viser sig at være så dårlige til de indre.
Nikoline Werdelins replikker er ætsende grumme og morsomme, og stykket er i det helt taget velfortalt med ironi, vid og bid!!
Munksgaard/Rosinante, 1997. 96 sider
Kommentarer