I den digitale litteratur skal du ofte selv finde rundt. Den danske digter Morten Søndergaard gør det fremragende i de digitale Landskaber omkring digtet Komas.
Landskaber omkring digtet Kompas er et digitalt digtværk, der står stærkt i tråd med Søndergaards papirtrykte forfatterskab. Værket blev oprindeligt udviklet som en digital kortlægning af det 28 sider lange digt Kompas, udgivet i samlingen Bier dør sovende i 2009 på Gyldendal, men i undersøgelsen opstod der også nyt materiale – bl.a. et parallelt og lige så langt digt. Landskaber omkring digtet Kompas er altså en rejse ind i og fra Søndergaards side en reel genskrivning af digtet Kompas. Det er en palimpsest-tekst. Konkret består værket af et kort- eller landskabslignende skærmbillede. Hvert felt indeholder tilfældigt spredte tal, bogstaver, kryds og pile samt forskellige henvisninger til tal og bogstaver, som befinder sig ’længere ude i horisonten’, så at sige. Når man som læser undersøger de forskellige ikoner fremkaldes tekstbidder, billeder og lyd i værket, og betydningen begynder at spire.
Den bagvedliggende systematik sættes i scene af, at der både er en nummerering og en alfabetisering i spil samt pile. Men man skal ikke forvente, at puslespillet går op. Nok kan man bevæge sig systematisk igennem værkets tre skærmbilleder ved hjælp af både tal og bogstaver, men Søndergaards viltre betydningsdannelse sender dig på en længere rejse. Lydene stammer fra en parallel genskrivning af Kompas i samarbejde med musikeren Tommy Gee mens billederne lader til at være mere personlige og stammer måske fra den oprindelige skriveproces. Landskaber omkring digtet Kompas samler med trådene ved hjælp af den digitale muligheder sådan medielt set, det digitaliserede korts æstetik og navigations-metaforikken som omkranser og gennemsyrer digtet fra form til indhold.
Af samme grund vækker Landskaber omkring digtet Kompas en nysgerrighed til at interagere med litteraturen. Selvom værket er cirkulært og uden en regulær slutning, lokker ideen om at fremfinde alle dele af værket læseren længere ind i teksten. Og bruddet med den sædvanlige møde at læse på gøre det muligt for læseren at skabe sin helt egen vandring (læs: ’læsning) i landskabet.
Værket er en oplagt mulighed for at formidle Søndergaards forfatterskab på nye måder. I den direkte forbindelse mellem det digitale og det fysiske forfatterskab bliver det interessant at udfolde i biblioteksrummet, på en skræm, gerne midt i biblioteksrummet, hvor brugerne ikke kan undgå at interagere med værket. Det åbner op for en klar snak om, hvad det digitale medium kan, som papiret ikke kan (og omvendt). Hvad tilføjer billede, lyd og interaktion egentlig til læsningen? Sidst men ikke mindst gør interaktionselementet og ikke mindst den pixelerede grafik mulighed for at Søndergaard kan frames sammen med ældre computerspil under en teknologisk vinkel.
Du kan finde digtet på hjemmesiden AfsnitP.
Kommentarer