En rigtig romantisk dameroman med hele udtrækket - store følelser, stor familie, uendelige forviklinger, høje bjerge og dybe skumle dale, en tornado på passende tidspunkt og heldigvis en meget lykkelig tårevædet slutning. Sådan er "Hjertets hjemve", men den er heldigvis også en hel masse andet.
Romanen foregår blandt efterkommere af irske indvandrere i Georgia - USA. I litteraturen er Irland og irske emigranter for tiden næsten pr. definition lig med fattigdom, men denne roman foregår blandt velhavende bønder. Og det er bl.a. beskrivelsen af et kæmpemæssigt amerikansk kvægbrug, jeg synes er fascinerende, arbejdet på jorden og især i de store køkkener, der føder en mindre hær af løsarbejdere og familie - dén del minder om Jane Smileys "Tusind tønder land". Skildringen af, hvordan de irske traditioner holdes i hævd i en amerikansk provinsby, er utrolig morsom. Der er karneval på St. Patricks dag, hvor børnene meget mod deres vilje klædes ud - "Jeg lignede en ulykkelig irsk Heidi"- der er violinspil og pennywhistles og "When Irish eyes are smiling".
Romanen foregår fra 1970'erne til nutiden - og den røde tråd er Claires store kærlighed til Roan. Hun er medlem af den store rige familie, han er søn af lillebyens perverse og onde drukkenboldt - de kommer ud for uendeligt traumatiske barndomsoplevelser - skilles på mest dramatisk vis - og genforenes 20 år senere.
Deborah Smith har skrevet mere end 30 bøger - de 5 er oversat til dansk. Hun skriver også under pseudonymerne Jackie Leigh og Jacqueline Lennox, men der er endnu ikke oversat nogen af disse. Når man leder på internettet efter hende får man en masse herlige sider - lyserøde og lilla med sløjfer og kniplinger - hun er bare en af de rigtig romantiske. Ifølge Amazon.com læste hun som 12-årig "Borte med blæsten", og den er stadig en af hendes yndlingsbøger, det kommer ikke som en overraskelse for mig efter at have læst bogen.
Peter Asschenfeldts nye Forlag, 1999. 419 sider.
BogWeb - 1. januar 2000
Kommentarer