Anmeldelse

Drama i provinsen

Kommentarer

14 kommentarer
Afgrete jørgensen
ons, 29/06/2011 - 11:59

Sådan tænker Jørgen (s. 45) og sådan kunne de tænke hver især. "Døden er/ ikke at elske og alt er som det plejer". Citat fra Søren Ulrik Thomsens "City Slang" som Marianne læser i campingvognen. Sammenholdt med mus i musefælder, indelukkede katte på loftet, indesneen, kulde, Connie i busken, viser det måske nogle mennesker, som på hver deres måde er selvcentrerede.
En kunde siger til Jannie: "Alle ulykker kommer af at verden forandrer sig uden man kan gøre noget ved det". Det er rigtigt, tænker Jannie, men spørgsmålet er vel - for os læsere - om det ikke drejer sig om at vågne op og netop gøre noget ved det. Gunnhildur forsøger sig, men det er mere desperat end modent. Og så kan man overveje om mennesket virkelig ikke HAR mulighed for at "gøre noget ved det"?
Er det det LH vil sætte i spil?
De er alle tabere i denne bog, er de ikke?    

Afgrete jørgensen
ons, 29/06/2011 - 11:59

Sådan tænker Jørgen (s. 45) og sådan kunne de tænke hver især. "Døden er/ ikke at elske og alt er som det plejer". Citat fra Søren Ulrik Thomsens "City Slang" som Marianne læser i campingvognen. Sammenholdt med mus i musefælder, indelukkede katte på loftet, indesneen, kulde, Connie i busken, viser det måske nogle mennesker, som på hver deres måde er selvcentrerede.
En kunde siger til Jannie: "Alle ulykker kommer af at verden forandrer sig uden man kan gøre noget ved det". Det er rigtigt, tænker Jannie, men spørgsmålet er vel - for os læsere - om det ikke drejer sig om at vågne op og netop gøre noget ved det. Gunnhildur forsøger sig, men det er mere desperat end modent. Og så kan man overveje om mennesket virkelig ikke HAR mulighed for at "gøre noget ved det"?
Er det det LH vil sætte i spil?
De er alle tabere i denne bog, er de ikke?    

AfMette Henriksen
man, 27/06/2011 - 19:10

Tak for en god anmeldelse. Jeg hæftede mig en del ved, hvordan de forskellige personer forholder sig til litteratur. Gunhildur som repræsentant for den moderne bogbranche - litteraturens værdi som vare. Thomas, der udlever den romantiske myte om forfatteren. Og Marianne, der har et vaskeægte livsindgribende møde med litteraturen i form af Søren Ulrik Thomsen.  

ons, 29/06/2011 - 04:11

Som svar til af mette

Ganske rigtigt et interessant tema, som heller ikke jeg har brugt mange tanker eller sætninger på. Jeg husker, at nogle anmeldelser var omkring det uden at kunne huske, hvad der blev skrevet/sagt.
Men at litteraturen spiller en rolle, og dermed også litteraturens "møde" med det levede liv, hersker der vel ikke megen tvivl om. Titlen er hentet fra en tekst af Per Højholt, og Søren Ulrik Thomsens "City Slang" er citeret. I forbindelse med DR Testklubbens debat om bogen, nævnte jeg også Rainar Maria Rilkes panter-digt i forbifarten (det gør jeg så igen). Samtidig er Rilke jo bestemt en forfatter, begge nævnte samt LH sikkert har læst (det må stå for egen regning).
Nogle af spørgsmålene kunne så være hvilken rolle, hvordan og i hvilket omfang. Hvad tænker du om det, mette?
@Henrik: Godt set - synes jeg - med Jørgens "historiebøger", og at Jørgen og Marianne er de to figurer, der måske har det mest sympatiske forhold til bøgerne i deres liv. Dermed er du jo igang med at svare på nogle af de spørgsmål :o)
 

AfHenrik Madsen
tir, 28/06/2011 - 23:50

Som svar til af mette

Sjov vinkel, som jeg ikke havde tænkt over.
Faktisk glemmer du Jørgen, som godt nok læser historie i stedet for historier, men på mange måder har han også et meget nderligt forhold til bøgerne. De betyder virkelig noget for ham, og de er med til at forme hans holdninger og giver stof til det han snakker om. At ingen gider at høre efter er så en anden sag.
Men det er lidt skægt, at det er Jørgen og Marianne, der har et ægte forhold til bøger, mens de to litteraturstuderende er mere optagede af at sælge (Gunnhildur) og at give den som miskendt geni (Thomas).

man, 27/06/2011 - 13:46

Fin fin anmeldelse/anbefaling!
Jeg er ikke meget for det, men erklærer mig enig med M. Krarup i, at de forskellige synsvinkler bestemt tilføjer fortællingen noget. Hvis vi havde været inde i hovedet på Marianne hele vejen, er jeg ikke sikker på, at bogen havde været så vellykket. Så tror jeg, netop den ville komme til at ligne noget, vi ser meget af både hjemme og udenlands.
Det kunne sagtens have været en god roman alligevel. Men mit indtryk er, at bogen med sine forskellige synsvinkler faktisk er ret original. Hendes overlegne måde at behandle sproget på, er vi vist ikke uenige i.
Læs evt. mere på min blog :o)
 

Afgrete jørgensen
man, 27/06/2011 - 16:38

Som svar til af JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

Er det mon kun mig, der synes det kan blive for meget med sammenligningerne - eller hvad man skal kalde dem. Eks.: "som en hammer, der knalder søm i". "Som en legesyg pige... osv." "Som en varmelampe over en myretue". "Som et spejlæg holder på sin blomme". "Som en gammel dame... osv." "Som piccoloer altid gør i amerikanske film".
En del forfattere bruger sådanne "sammenligninger" og, set fra min læsekrog, forekommer det overflødigt og som lidt fyld. Eller hvad??  
Jeg morede mig over, at Marianne bliver udsat for Jørgens latter, da katten har angrebet hende og til slut i bogen vender situationen, da Marianne ikke kan styre SIN latter, da katten skal ud af musefælden!! Og Jørgen bliver sur og råber til hende.
En kat i en musefælde! En kat på loftet! En ulv på loftet! (Guldager) En panter i kælderen! (Amos Oz).  
Iøvrigt synes jeg at det er gode persontegninger og episoder. Det er så genkendeligt dansk, at det næsten gør ondt. Campingpladsen, julepynteriet, madlavningen, drømmene, misforståelserne og alt det usagte.
Jannies mor er godt beskrevet. Man mærker frustrationerne og bliver bekymret for, om Jannie lader sig kue af hende.  
 
 

man, 27/06/2011 - 22:44

Som svar til af moldt

Hej moldt, det du siger om de her sammenligninger med videre, har jeg i hvert fald ikke bidt mærke i. Selvom billedet "en hammer, der slår søm i" måske er lidt - redundant?! Hvad søren skulle den ellers gøre, den hammer? På den anden side giver det jo en del lyd, det billede...
De andre eksempler, du giver, synes jeg faktisk er nogle meget fine billeder, der jo er med til at udvide teksten. De fleste af dem også ret humoristiske. Det kan selvfølgelig blive for meget af det gode, men det var som sagt slet ikke mit indtryk ved første læsning.
Når jeg genlæser den her i løbet af sommeren, vil jeg nok ikke kunne undgå at holde lidt ekstra øje med den slags unoder :o)

Afgrete jørgensen
tir, 28/06/2011 - 10:04

Som svar til af JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

Hej Jan
Der er ikke noget i vejen med sammenligningerne som sådan. Hvert billede er ok i sig selv, men de kan virke påklistrede og unødvendige i selve teksten. Eks.: "Lægger sin hånd på hans behårede bryst, som en legesyg pige der lægger sig til rette i knastørt græs."
Nå, det er i småtingsafdelingen. Jeg ved ikke om du har bogen i din nærhed, men jeg har lyst til at spørge, hvordan du (og andre) læser mødet med Connie som sidder i busken og skider. Connie fra barndommens dage. 
Et bud kan måske være, at det viser at Jørgen og Marianne lever i hver sin verden, helt og aldeles. Men det kunne være spændende at læse andre vinkler på det?

tir, 28/06/2011 - 19:03

Som svar til af moldt

Hej moldt - og alle andre.
Tja, måske er det ikke småtingsafdelingen, hvis det fylder for meget i teksten.
Det slog mig under min jagt på Connie i busken, at der måske er en vis sarkasme i nogle af de billeder. Som om LH udmærket er klar over, at det lige er en tand for meget - derved kan de jo nemt komme til at virke påklistrede og unødvendige. Hvad er så meningen? Måske at vise det forlorne, det opstyltede, det skæbnesvangre i forskellige situationer.
Hvorfor tror jeg det? Fordi LH i ganske afgørende situationer ofte er helt anderledes afdæmpet i sine beskrivelser. For eksempel spisesituationen s. 25: der sker jo ikke ret meget, men en masse roller og mønstre i familien bliver alligevel ret præcist kortlagt. Så: "...og Jørgen tyggede sin mad så grundigt at man må tænke på kværne og stribede cementblandere. Tunge ting."
Eller s. 51 da Jørgen har slæbt Marianne op i Ribe Domkirke: "Og da de gik ned ad de stejle trætrapper igen, udstødte Marianne et skrig og var lige ved at falde fordi kirkeklokken pludselig slog sit kvarterslag. Undskyld, sagde Jørgen, og så kørte de ud til campingpladsen igen."
Det er simpelthen genialt, synes jeg. Det er lige før - undskyld, jeg bander - der går Helle Helle i den :o)
Om Connie-episoden: Jeg er helt enig med dig i, at det er med til at vise, hvor væsensforskellige Jørgen og Marianne egentlig er, og at Marianne ofte må underordne sig Jørgens måde at anskue verden på, må indordne sig. Derfor bliver hun måske af og til lidt sur, når manden ikke kan finde vanilje til den is, hun har tænkt sig at lave; derfor står der en flaske cognac i køkkenskabet.
Ellers ser jeg Connie som en stemme fra fortiden. En varm erindring fra barndommen, der pludselig har taget skikkelse som en forhutlet hjemløs i Holstebro. "Hvad hun lavede i en busk i Holstebro, var en gåde..." og det gælder måske også Marianne, når alt kommet til alt. Connie minder hende på sin vis om den fortid  - og dermed også en helt anden tilværelse - hun har lagt bag sig. En fortid, der pludselig står der og hvæser ad hende - som katten gør det.
 

AfHenrik Madsen
tir, 28/06/2011 - 23:44

Som svar til af JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

Interessant diskussion. Jeg har ikke bidt mærke i sammenligningerne som et problem, men når sandheden skal frem, så er jeg som regel også mere optaget af persontegning og plot end af sprog.
Mht. Connie så er hun selvfølgelig en påmindelse om fortiden, men måske er hun også et hint til, hvorfor Marianne i første omgang lod sig føre til det mørke Jylland. Var hun på vej i uføre sammen med Connie? Og under alle omstændigheder understreger episoden vel også, at Marianne langt hen ad vejen lever et priviligeret liv, og at hendes kvaler måske ikke fylder så meget i det store perspektiv.

Afgrete jørgensen
tir, 28/06/2011 - 20:57

Som svar til af JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

Hej Jan.
Hvis man ser det fra Jørgens side, så kan man læse ham som meget ensom og uden omsorg fra Marianne. "... at det aldrig rigtig lå i kortene at han kunne studere historie". s. 50. Han ved meget om historie, men ingen er interesserede eller bare tænker på at dele det med ham. Marianne er totalt ligeglad - og man kunne jo tænke at hun ikke gør sig umage for at lære det "rigtige" Jørgen at kende. Hun drømmer bare om alt det han IKKE er - og helst skulle være. Får han overhovedet en chance for at være mand for hende? Og det brev han modtager om morgenen og som han VED hvad indeholder, det er hans eget problem.
Dine tanker om Connie i busken kan jeg nemt tilslutte mig.

AfMichael Krarup
søn, 26/06/2011 - 22:05

Sel om jeg er ti år ældre end dig og Lone Hørslev, var billederne fra 80'erne også rigtig levende for mig. Jeg synes til gengæld, at de forskellige synsvinkler i bogen også tilførte billedet meget. Ikke mindst fordi alle de fem hovedpersoner svømmer rundt som nogle ensomme øer omkring hinanden med lig i lasten, hemmeligheder, forbudte drømme og bristede illusioner.
Og så skriver hun tæske godt. Min yndlingssentens er den med "den blødhed og spændstighed, som kun ungpigebryster og kogte, pillede æg har".
Se hele min anmeldelse her på min blog Bogbrokken
 

AfHenrik Madsen
tir, 28/06/2011 - 23:33

Som svar til af Michael Krarup

Om flere perspektiver beriger en roman - især en, der er så kort - er lidt af en smagssag. Jeg vil strække mig så langt, at Gunnhildur også er interessant. Jeg var nok især irriteret over det overfladiske portræt af Jørgen og over Jannies historie, der tangerer det trivielle.
Jeg læste din fine anmeldelse for et stykke tid siden - vist nok på librarything.com, hvor jeg huserer under mit civile navn Henrik_Madsen (Hythlodaeus var optaget)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer