De sidste mennesker på jorden af Claes Johansen

Var Danmark i krig fra 1940 til 1945, eller var vi bare Tysklands puddelhund, der puttede sig ved sin herres fod for ikke at blive slået alt for hårdt?

Det er den slags spørgsmål, som Leif, Ejner, Riis og Petruska og deres modstandsvenner stiller sig i 2. del af Claes Johansens trilogi om besættelsestidens Danmark. Denne del foregår fra 1942 til samarbejdspolitikkens ophør i august 1943.

Situationen er ved at være tilspidset. Regeringen samarbejder stadigvæk med tyskerne, mens flere og flere danskere har svært ved at acceptere den stiltiende accept af besættelsen. Og der er begyndt at komme spredte og små sabotageaktioner.

Riis, som er tidligere officer i den danske hær, står i spidsen for en modstandsgruppe. Noget, som bestemt ikke er velset blandt officerkollegaerne.

Petruska er netop løsladt fra fængslet efter at have afsonet en dom for at have skjult en dansk officer i engelsk tjeneste. Kæresten Leif sidder stadig i Vestre fængsel.

Samtidig med at krigen rykker tættere og tættere på, må familien også bekymre sig om at få hverdagen til at fungere, efter at Agnete er død af tuberkulose.

Et af højdepunkterne i bogen er beskrivelsen af livet i Frikorps Danmark, hvor mange unge danskere med regeringens billigelse gjorde tjeneste på Østfronten. F.eks. oplever den unge Tom Løkkegård en noget anden virkelighed i skyttegravene end den, han har beskrevet i sin romandebut.

Trilogien er en af de allerbedste romaner, jeg har læst om besættelsen af Danmark. Sammen med "De nøgne træer" af Tage Skou Hansen bidrager Claes Johansen til at kaste endnu mere lys over de fem mørke år, end der allerede er gjort.

Læs bøgerne og bliv underholdt, mens du lærer om et stykke Danmarkshistorie. Forum, 2002. 378 sider. Kr 279,-